Certificering

Krav til certificering – Green Belt

En certificering som Green Belt kræver følgende:

  • Eksamensbevis for Green Belt (modul 1 & 2)
  • Præsentation af et lille eksemplarisk Green Belt projekt
    • 2-4 mdr. varighed
  • DMAIC modellen logisk fulgt
  • Effektive værktøjer anvendt rigtigt
  • Underskrevet Project Charter af Champion eller Sponsor
  • Præsentation af et Lean Six Sigma emne efter lodtrækning
    • 1 times forberedelse


Krav til certificering – Black Belt

En certificering som Black Belt kræver følgende:

  • Certificeret Green Belt og kursusbevis for Black Belt
  • Præsentation af et mere datatungt projekt, ofte af lidt længere varighed
    • 2-8 mdr. varighed
  • Effektive værktøjer anvendt rigtigt, herunder statistisk estimering
  • Underskrevet Project Charter fra Champion eller Sponsor
  • Løsning af en tekstopgave inden for Six Sigma statistik efter lodtrækning
    • Opgaven trækkes og løses på en time, og præsenteres ved eksaminationen

 

Krav til certificering – Master Black Belt

En certificering som Master Black Belt kræver følgende:

  • En certificering som Black Belt og eksamensbeviser fra begge Black Belt spor, Operational Black Belt og DFSS Black Belt, altså i alle fire moduler
  • Bevis for, at man har gennemført eller coachet ti grøn-bælte eller sort-bælte projekter
  • Bevis for, at man har undervist i mindst 40 timer i Six Sigma relaterede emner
  • Bevis for, at man har været leder på afdelingsniveau eller lignende gennem 2 år og/eller har gennemgået en leder-uddannelse på passende niveau

Ved certificeringen præsenteres en Master Black Belt lærings-rapport (Thesis), som er en sammenskrivning på 50-100 sider, der opsummerer udbytte, erfaringer og læring i forbindelse med kandidatens virke som Black Belt. I et bilag til afhandlingen præsenteres Project Charters for 10 Six Sigma projekter, hvor kandidaten enten har været projektleder eller supervisor. En del af afhandlingen indeholder et review af kravene til Green Belt og Black Belt certificeringerne, da man som Master Black Belt skal kunne virke som instruktør og supervisor.


Certificeringsorgan

Lean6Sigma.eu har etableret en ”Oldermandsgruppe” som bl.a. bistår med godkendelse af undervisningsmaterialerne og med certificeringer efter de standarder den amerikanske kvalitetsorganisation, ASQ har fastsat. Formand for gruppen er Jens Folke. ”Oldermændene" (m/k) er:

  • Lotte Reumert, Master Black Belt, Peak Consulting
  • Hans Jørgen Nielsen, Master Black Belt, Elopak
  • Morten Sommer, Master Black Belt, Lodam Electronics A/S
  • James Waskiel, Master Black Belt, Cobham Satcom
  • Ole Hammer, Senior Black Belt Advisor fra Motorola, Delta Force
  • Simon Colding, Principal Black Belt, Carlsberg
  • Henrik Gamél, Principal Black Belt, Grundfos
  • Nikolaj Gade, Black Belt, Grundfos
  • Frederik Daniel Hjort, Black Belt, Dako
  • Per Steffensen, Black Belt, TDC
  • Poul Verner Søgaard, Black Belt, Sintex
  • Henrik Skovlund, Black Belt, DPA Microphones

Oldermandsgruppen medvirker til følgende:

  • Godkendelse af undervisningsmaterialernes hovedindhold
  • Certificeringer, som gennemføres 2-4 gange om året under medvirken af to oldermænd
  • Censor vælges blandt oldermændene således, at der ikke er fortroligheds-problemer ift. virksomheden hvorfra medarbejderen, der skal certificeres, kommer.


For certificerings-eksaminationen opkræves en afgift, der skal dække omkostningerne, herunder at censor får et vederlag for eksaminationen.